Shoshinsha Cup 2025

Budokan deltog i lørdags med fire kæmpere i Shoshinsha Cup 2025: Arib, Emil, Elias og Benjamin, som alle var i hver deres pulje. For Emils vedkommende var dette første stævne.

Arib ryddede puljen, idet han fik højst point i alle runder, ikke mindst i finalen. Han lavede Heian Sandan, Heian Yondan og Jion i nævnte rækkefølge. Altid en fornøjelse at se.

Guld til Arib.

Emil lavede to fine Heian Shodan’er, som desværre ikke rakte til en finaleplads.

Elias lavede nogle meget kraftfulde Heian Sandan’er og kom i finalen. I finalen kom han dog til at tage et skridt for meget i slutningen af kataen – men fik den reddet alligevel og endte med 0,1 point op til førstepladsen. STOR ros for hurtigt at finde en løsning til at komme videre på!

Sølv til Elias.

Benjamin var i en hård pulje, hvor der var kamp til stregen, og det hele lå meget tæt i første runde, hvor Benjamin lavede en flot Bassai Dai. I 2. runde lavede han flot Jion. Det var desværre ikke nok til en finaleplads.

Konklusion: Uanset placering gjorde alle det godt! Også stor ros og tak til Kenny og Peter, der var med som coaches.