Budokan

Budokan betyder ”kampkunstens hus” og refererer til de mentale kampe, man skal vinde hver eneste dag. Her er karatetræning et godt redskab, hvor man igennem overvindelse af egne grænser – og via indsigt, ydmyghed, respekt for sig selv og andre samt et godt kammeratskab – bliver mentalt bedre rustet, end før man startede.

Hele fundamentet for Budokan er, at alle skal kunne træne karate og få noget ud af det. For dem, som ønsker at deltage i konkurrencer og vinde medaljer, råder vi over nogle særdeles kompetente og erfarne instruktører, som igennem 30 år har konkurreret på absolut topplan. Vi ved, hvad det vil sige at stå med nerverne uden på tøjet, for vi har selv prøvet det. Og den viden kan vi give videre til nye og kommende medaljehåb. Og for motionisterne, som gerne vil lære selvforsvar, samtidig med at de kommer i god form, råder klubben over veluddannede instruktører med indsigt i anatomi og moderne pædagogiske træningsprincipper, samtidig med at de fokuserer på karatens traditioner og et effektivt selvforsvar.

Baggrund

Budokan Karate Solrød blev stiftet i januar 2025 som en sammenslutning af Bushikan Karate-dô, der har haft til huse på Mosedeskolen i Greve mellem 2018 og 2024, og Tatakau, som har trænet i Solrød Idrætscenter siden 2012. 

Læs nærmere nedenfor om de to bagvedliggende klubber:

Bushikan Karate-dô

Bushikan Karate-dô blev stiftet 1. februar 2018 af Kenneth Holtz, Michael Hansen og Malene Kirkeby, som tilsammen har mere end 120 års erfaring inden for karate samt et utal af både danske, nordiske, europæiske og verdensmesterskaber på resultatlisten.

Klubben kunne tegne en direkte linje tilbage til grundlæggeren af karate: Kenneth Holtz sensei har trænet under Bura sensei (Karateakademiet), som har trænet under Nakayama sensei (til venstre i nedenstående billede), der igen har trænet under Gichin Funakoshi (ses til højre i billedet), grundlæggeren af Shotokan (læs nærmere om Gichin Funakoshi og Shotokan-karate her). 


Organisatorisk tilhørsforhold
Bushikan Karate-dô blev siden 1. marts 2019 en del af JKA Danmark og meldte sig per 1. januar 2022 ind i Danish Karate Confederation (DKC) med deraf følgende mulighed for stævnedeltagelse under World Union of Karate-do Federations (WUKF). Klubben blev siden en del af Dansk Karateforbund (DKarF).

Billede fra første træning afholdt i Bushikan den 1. marts 2018 DSC03041

 

Tatakau

Shotokan karate blev grundlagt i Japan tilbage i 1936 af Gichin Funakoshi og hans søn Yoshitaka Funakosi.

Felix Ramø

Den første karateklub i Solrød blev stiftet i beg. af 80´erne af Felix Ramø med bl.a. børnene Flemming og Jeanette Ramø. På det tidspunkt blev sporten betragtet lidt som en “bisse” sport, så det var allernådigst at der blev stillet lokaler til rådighed fra kommunen til at træne i. Det tog ikke mange år før klubben havde succes med Felix, Flemming og Jeanettes undervisning, og deltagelse på landsholdet under Dansk Karate Forbund DKF. Medlemstallet steg op igennem årene med deltagelse af Solrød´s unge drenge og piger.

Der blev trænet traditionelt Shotokan Karate

Jesper Jul

I midt 80érne begynde en lille lyshåret dreng ved navn Jesper Jul, der senere hen skulle vise sig at være et fantasisk tallent, der senere skulle få stor betydning for karaten i DK, og ikke mindst Solrød.

Jesper Jul trænede stort set altid, og var det meste af sine unge år i klubben i Solrød eller under Lone og Kaj Sensei.

Det blev begyndelsen til et stærkt venskab mellem et 3 kløver bestående af Jesper Jul, Oliver Saré og Michael Krøl.

Solrød var stadigvæk hjembyen og nye unge mennesker kom under Jesper Jul´s vinger, og der blev udviklet nye talenter.

Familien Ramø overlod karate i Solrød til Jesper Jul 

Jesper fortsatte arbejdet med karateklubben.

Da man i den oprindelige karateklub ønskede at gå andre veje, besluttede Felix og Jesper tilbage i 2012, at så måtte man starte en ny klub, så Solrød stadigvæk var repræsenteret under Dansk Karate Forbund, så det var muligt at være med i de stævner der lå under forbundet.

Så gamle kæmpere Mads Nørregård, Christian Garst (Røde) Lasse Strøm, Jeanette Ramø og Peter Grubb blev kaldt sammen, og der blev stiftet en ny karateklub.

Lokalerne blev igen Solrød GL. Skole, hvor karaten begyndte i Solrød. En klub var skabt

Tatakau

“Tatakau betyder at kæmpe”

Målet var en lille familieklub, hvor der var plads til alle, glæden ved at træne sammen og et godt fællesskab der skal være drivkraften til udvikling af nye talenter.

Felix fik gien på igen efter mange års pause, de gamle kæmpere måtte trænes op til “acceptabel” form igen af Jesper Jul.

Det varede ikke længe før klubben fik medlemmer, og der blev udviklet nye talenter.

Det første DM for TATAKAU skulle prøves af, og der kom både guld, sølv og bronze til klubbens kæmpere Isabella Grubb, Susanne Grubb og ikke mindst Jesper Jul vandt guld i kumite, og havde medaljer med hjem.

En klub var igang, med opdateret pensum.

 

Desværre mistede vi Jesper Jul efter tragiske omstændigheder tilbage i december 2016.

Dybt tragisk, og et tomrum!

Igennem årene har Jespers Jul´s familie været en del af klubben, det er svært for alle.

Sæsonstart 2017 var svær,  men bestyrelsen gjorde det klart at klubben skulle fortsætte i Jesper Jul´s ånd.

Det Jesper har givet medlemmerne, giver medlemmerne nu videre i samme ånd.