Minikarate

Minikarate er for 4-7-årige, hvor vi træner karate og motion, leger og spiller. Leg kan være løb, spil kan være stikbold, men det er selvfølgelig karate, vi bruger mest tid på. Vi bruger musik i undervisningen 

Vi har som regel forældrene / pårørende med til at holde puder, som børnene skal slå og sparke på, eller ‘mosle’ sig igennem en forhindringsbane. Det er et indslag, det meste af tiden er børnene på gulvet uden forældrene. Nogle forældre vælger at blive i salen, andre går/ løber en tur / handler eller hvad man nu vil bruge tiden på 

Det er vigtigt for os, at børnene har det sjovt, og at de også lærer at koncentrere sig om at høre efter og få beskeder.

Mini’erne træner tirsdage kl. 17-17.45 i sal 1 i Solrød Idrætscenter.