Nye dangrader i Budokan

Vi ønsker stort tillykke til Gitte, som blev 3. dan, og til Benjamin, Ken og Christine som blev 1. dan ved graduering på Akademiet lørdag den 28. marts. Jens bestod desværre ikke  i denne ombæring, men vi har noget konkret, som skal trænes, så mon ikke den er der næste gang.

God påske!
Osu

Medaljer ved Shobu Ippon Tournament

Fire kæmpere fra Budokan Karate Solrød deltog i Shobu Ippon Tournament i Hørsholm lørdag den 7. marts. Det var 8. gang, dette traditionelle Shotokan-stævne med deltagere fra Danmark og Sverige blev afholdt, og Budokan (Bushikan) har været fast bestanddel de sidste mange år.

Elias og Arib stillede begge op i gruppen kata 10-4. kyu, piger/drenge 8-11 år – en meget stor kategori, der blev afviklet i to puljer.

Elias lavede nogle meget flotte kata, men nåede desværre ikke frem til en finaleplads.

Arib lavede desværre en forkert bevægelse i første runde og røg ud. Uanset hvor meget man træner og forbereder sig, kan den slags ske, når nerverne tager over. Men Arib var også tilmeldt kata for 12-15-årige, og denne gang kæmpede han sig hele vejen til finalen, hvor han endte med en guldmedalje om halsen.

Gitte og Malene stillede op i kata for kvinder 55+ og desuden i klassen lige under, dvs. 45-54 år.

I deres egen aldersgruppe vandt Malene guld, mens Gitte vandt sølv.

I den yngre mastergruppe vandt Malene en guldmedalje mere, mens Gitte endte på en fjerdeplads, kun marginaler fra en bronzemedalje.

Michael Hansen var coach for Budokans kæmpere, og Kenneth Holtz repræsenterede klubben som dommer.

 

 

 

Medaljer til Budokan ved DM

Budokan Karate Solrød deltog i weekenden 21-23. november i danmarksmesterskaberne afholdt af Dansk Karate Forbund i Ballerup Superarena. 
 
Kenny vandt guld i kategorien kata for mænd 35+. Stort tillykke med danmarksmesterskabet! 
 
Benjamin lavede en flot kata, men måtte desværre se sig slået i første runde på grund af en balancefejl. 
 
Det blev til bronze til Malene i kata i et stort felt på 15 damer 45+. Gitte tabte desværre første kamp på balancefejl, mens Malene og Susanne var ude i tre hhv. fire runder, den sidste mod hinanden, hvor Malene vandt.
 
På DMs sidste dag havde Budokan to kæmpere på tatamierne – Elias og Arib.
Elias stillede op i kata, drenge, 11 år – en pulje på i alt 11 deltagere.

Arib stillede op i kata, drenge, 10 år – en pulje på i alt 13 deltagere.

Elias udførte en meget flot kata i første runde med masser af både hastighed og kraft. Desværre glemte han at bukke efter udført kata og blev diskvalificeret. Men kataen var stadig rigtig flot, og vi glæder os til at se meget mere til Elias til de fremtidige stævner!

Arib var ude i tre runder og kæmpede sig til en flot bronze, afsluttende med Jion, i et meget stærkt felt.

Tillykke til både Elias og Arib med jeres flotte præstationer! 

Og stor tak til sensei Kenneth Holtz, der var med som coach.

 

Bronze til Arib ved Øresund Kyu Cup

Arib Sheikh vandt en flot bronzemedalje ved Øresund Kyu Cup, der var arrangeret af Shobu Ippon Danmark og blev afholdt i Helsinge den 15. november. 

Arib var i en gruppe, hvor to klasser – 5. og 6. kyu – var slået sammen. Han var dermed oppe imod modstandere, der var højeregradueret end ham selv og desuden ældre og fysisk væsentlig større. Arib tabte knebent 2-3 til den senere guldvinder. 

Stort tillykke med den flotte præstation!

 

 

 

Medaljer ved WUKF EM

Budokan Karate Solrød har været i Riga sammen med resten af DKC for at deltage i 15th WUKF European Karate Championships.
DKC havde 24 starter, heraf 5 fra Budokan Karate Solrød, som leverede et rigtig godt resultat.

Malene individuel master kata 51-55 år – GULD
Susanne individuel master kata 56-60 år – GULD
Gitte, Malene, Susanne master holdkata + 36 år – SØLV
Arib individuel kata 10 år (grøn til violet) – BRONZE

Samlet resultat for DKC: 4 guld, 1 sølv, 3 bronze.

Stort tillykke til alle!

 

Flere billeder her.

Shoshinsha Cup 2025

Budokan deltog i lørdags med fire kæmpere i Shoshinsha Cup 2025: Arib, Emil, Elias og Benjamin, som alle var i hver deres pulje. For Emils vedkommende var dette første stævne.

Arib ryddede puljen, idet han fik højst point i alle runder, ikke mindst i finalen. Han lavede Heian Sandan, Heian Yondan og Jion i nævnte rækkefølge. Altid en fornøjelse at se.

Guld til Arib.

Emil lavede to fine Heian Shodan’er, som desværre ikke rakte til en finaleplads.

Elias lavede nogle meget kraftfulde Heian Sandan’er og kom i finalen. I finalen kom han dog til at tage et skridt for meget i slutningen af kataen – men fik den reddet alligevel og endte med 0,1 point op til førstepladsen. STOR ros for hurtigt at finde en løsning til at komme videre på!

Sølv til Elias.

Benjamin var i en hård pulje, hvor der var kamp til stregen, og det hele lå meget tæt i første runde, hvor Benjamin lavede en flot Bassai Dai. I 2. runde lavede han flot Jion. Det var desværre ikke nok til en finaleplads.

Konklusion: Uanset placering gjorde alle det godt! Også stor ros og tak til Kenny og Peter, der var med som coaches.

Nye grader i Budokan

Stort tillykke til Michael Sensei og Michael Senpai!
Michael Hansen Sensei er i forbindelse med WUKF verdensmesterskaberne i Malmø blevet gradueret 6. dan i WUKF. Det er iøvrigt 15 år siden sidste graduering.

Michael Janischefska Senpai blev i forbindelse med JKA sommerlejr gradueret 1.dan og fik sit sorte bælte.

Budokan Karate Solrød ønsker Michael Sensei og Michael Senpai hjerteligt tillykke med deres graduering og glæder sig over, at Budokans instruktørstab dermed er blevet styrket.
Osu!

Endnu en verdensmester til Budokan

Arib Sheikh gik hele vejen til guldet, da han stillede op i kata all-styles for 9-årige til og med violet bælte. Han førte i alle tre runder i den store gruppe med 23 deltagere og vandt en sikker guldmedalje med 0,5 point ned til sølvvinderen fra Belgien.

Hjerteligt tillykke!