Ordliste
Når man træner karate, er der tradition for at bruge de japanske ord for teknikker, stillinger, tal, tiltaleformer osv.. Ud over at de japanske betegnelser gør det muligt kort og præcist at udtrykke, hvilke teknikker, stillinger og mål på modstanderens krop der er tale om, har det den fordel, at vi kan træne sammen med kæmpere fra andre lande og stadig forstå hinanden. Denne side samt undersiderne er tænkt som et hurtigt opslagsværk for både instruktører og medlemmer af Bushikan. Ved at klikke på linksene herunder kommer du til emneopdelte sider, og nederst på denne side er alle ord samlet.
KOMPLET ORDLISTE
Age uke | 上げ受け | Stigende/opadgående parade (for angreb mod ansigtet) |
Age-zuki | 上げ突 (上げ突き) | Opadgående stød |
Ago | 顎 | Hage, kæbe |
Ashi | 足 | Fod/ben |
Ashi, mae- | 前足 | Forreste ben |
Ashi, ushiro- | 後足 | Bagerste ben |
Ashi-barai | 足払 | Fodfejning |
Atama | 頭 | Hoved |
Atemi | 当身 | Slag (typisk for at aflede opmærksomheden fra det egentlige angreb, der følger lige efter) |
Awase-zuki | 合突き | Dobbelt stød hvor begge hænder rammer modstanderen samtidigt – armene holdes parallelt vertikalt med hinanden – øverste hånd laver gyakuzuki – nederste ura-zuki |
Barai | 払い | Fejning |
Bunkai | 分解 | Fortolkning af katateknikkers betydning – kata omsat til kumite |
Bushidô | 武士道 | Krigerens vej |
Chûdan | 中段 | “Midterste del”, bryst-/maveregionen |
Chûdan soto-uke | 中段外受け | Udvendig parade (for angreb mod maven) |
Chûdan uchi-uke | 中段内受け | Indvendig parade (for angreb mod maven) |
Chûdan uke | 中段受け | Parade for angreb mod maven |
Chûdan-zuki | 中段突き | Stød mod maven |
Dan | 段 | Dangrad, sortbæltegrad |
Dan-zuki | だん突き | Flere på hinanden følgende stød med samme hånd |
Dô | 道 | Vej |
Dôjô | 道場 | Træningssal (egt. ‘vejens sted’, dvs. det sted, man følger vejen) |
Dojokun (dôjôkun) | 道場訓 | Etiske regler for karate |
Embusen | 演武線 | Fast mønster knyttet til de enkelte kata |
Empi (eller hiji) | 猿臂 | Albue |
Empi-uchi | 猿臂打ち | Albueslag (synonymt med hiji-ate – 肘当) |
Empi-uchi, mae | 前猿臂打ち | Albueslag ligefrem |
Empi-uchi, mawashi | 廻猿臂打ち | Cirkulært albueslag |
Empi-uchi, otoshi | 落猿臂打ち | Nedadgående albueslag |
Empi-uchi, tate | 縦猿臂打ち | Opadgående (egt. ‘lodret’) albueslag |
Empi-uchi, ushiro | 後猿臂打ち | Baglæns albueslag |
Fudô-dachi | 不動立 | Urokkelig stilling, timeglasstilling (vægtfordeling 55/45) – også kaldet sôchin-dachi |
Fumikomi | 踏み込み | Stamp 45 grader ind foran kroppen |
Gaiwan | 外腕 | Den del af armen, der ligger i forlængelse af lillefingersiden |
Gedan | 下段 | Nederste del , området omkring skridtet eller lavere |
Gedan shotei kosa-uke | 下段掌底交差受 | Nedadgående håndflade dobbelt blok |
Gedan-barai | 下段払い | Nedadgående parade (egt. Fejende parade nederste niveau) |
Gedan-zuki | 下段突き | Stød i nedadgående retning |
Gi (dôgi) | 着(道着) | Traditionel træningsdragt |
Go | 五 | Fem |
Godan | 五段 | 5. dan |
Gohon kumite | 五本組手 | Kampøvelse med modstander, 5 skridt |
Gojû | 五十 | Halvtreds (5-10) |
Gokyû | 五級 | 5. kyû (violetbælte af 1. grad) |
Gyaku-mawashi-geri | 逆廻蹴り | Indvendigt cirkelspark (samme som uchi-mawashi-geri) |
Gyaku-zuki | 逆突き | Stød modsat det ben der er fremme |
Hachi | 八 | Otte |
Hachidan | 八段 | 8. dan |
Hachiji-dachi | 八字立 | “8-talsstilling” – fødderne 45 grader udad som i musubi-dachi men hælene holdes i hoftebredde fra hinanden |
Hachikyû | 八級 | 8. kyû (orangebælte) |
Hai | はい | Ja, “forstået” |
Haishu | 背手 | Bagsiden af hånden |
Haishu-uke | 背手受け | Parade med bagsiden af hånden |
Haisoku | 背足 | Oversiden af foden, vristen |
Haitô | 背刀 | Omvendt/indvendig sværdhånd, dvs. håndkanten på tommelfingersiden af den åbne hånd |
Haitô-uchi | 背刀打ち | Indvendig håndkantslag |
Haitô-uke | 背刀受け | Parade med den indvendige håndkant |
Haiwan | 背腕 | Armens yderside |
Hajime | 始め | Begynd |
Han zenkutsu-dachi | 半前屈立 | Halv frontstilling (samme som sho-zenkutsu-dachi, “kort frontstilling”) |
Hana | 鼻 | Næse |
Hangetsu-dachi | 半月立 | Halvmånestilling |
Hanmi | 半身 | Kroppen og hofterne ca. 45 grader i forhold til shomen (bogstaveligt: “halv krop”) |
Happo kumite | 八方組手 | kampøvelse med 8 modstandere |
Hasami-uke | 鋏受け | Sakseparade |
Hasami-zuki | 鋏突き | Dobbeltstød, der består af to samtidigt udførte mawashi-zuki (cirkulære stød) |
Heian | 平安 | Fredfyldt sind, navnet på de fem begynderkata |
Heikô-dachi | 平行立 | Parallel stilling (hoftebredde mellem fødderne) |
Heisoku-dachi | 閉足立 | Parallelle og samlede fødder |
Hidari | 左 | Venstre |
Hiji (eller empi) | 肘 | Albue |
Hiji uke | 肘受け | Parade med albuen |
Hikiashi | 引足 | At trække underbenet tilbage efter spark |
Hikite | 引手 | At trække armene ( hænderne ) ind i siden efter en teknik |
Hiraken | 四本拳 | Hånden knyttet med de fire knoer som våben |
Hiza | 膝 | Knæ |
Hiza-geri | 膝蹴り | Knæspark, angreb med knæet |
Hyaku | 百 | Hundrede |
Ichi | 一 | En |
Ikkyû | 一級 | 3. kyû (brunbælte af 3. grad) |
Ippon kumite | 一本 組手 | 1-skridts kamp (parade + modangreb) |
Ippon nukite | 一本貫手 | Spydhånd med én finger (pegefinger) |
Ippon-ken | 一本拳 | Knyttet hånd med pegefingerknoen som våben |
Ippon-ken nakadaka | 一本拳中高 | Knyttet hånd med langfingerknoen som våben |
Jiyû ippon kumite | 自由一本組手 | 1-skridts frikamp |
Jiyû kumite | 自由組手 | Frikamp |
Jôdan | 上段 | Øverste del |
Jôdan age uke | 上段上げ受け | Opadgående parade |
Jôdan-zuki | 上段突き | Stød mod hovedet |
Josokutei | 上足底 | Fodballe |
Jû | 十 | Ti |
Jûdan | 十段 | 10. dan |
Jûgo | 十五 | Femten (10-5) |
Jûhachi | 十八 | Atten (10-8) |
Jûichi | 十一 | Elleve (10-1) |
Jûji uke | 十字 受け | Parade med krydsede håndled |
Jûkyû | 十級 | 10. kyû (hvidbælte) |
Jûkyû | 十九 | Nitten (10-9) |
Jûni | 十 | Tolv (10-2) |
Jun-zuki | 順突き | Stød med forreste hånd (mens man bliver stående eller bevæger sig tilbage) |
Jûroku | 十六 | Seksten (10-6) |
Jûsan | 十三 | Tretten (10-3) |
Jûshi | 十四 | Fjorten (10-4) |
Jûshichi | 十七 | Sytten (10-7) |
Kagi-zuki | 鉤突き | Krogstød (albuen bøjet 90 grader) |
Kaimoku | 皆目 | Åbn øjnene (efter mokusô) |
Kakato | 踵 | Hæl |
Kakato-geri | 踵蹴蹴り | Hæl spark |
Kakushi-ashi-dachi | 隠し足立 | Krydsbensstilling, hvor det ene knæ gemmes bag det andet (bruges i kataen Gankaku Shô) |
Kakutô | 鶴頭 | Oversiden af det bøjede håndled brugt som våben eller parade (hånden bøjes ned/flekseres) (bogstaveligt: “tranehoved” |
Kakutô-uchi | 鶴頭打ち | Slag med det bøjede håndleds overside (bogst. ‘tranehoved’) |
Kakutô-uke | 鶴頭受け | Parade med oversiden af det bøjede håndled (bogst: ”tranehoved’) |
Kamae | 構え | Klarstilling |
Kansetsu-geri | 関節蹴り | Stamp 45 grader til siden (mod knæ) (bogst. “spark mod et led”) |
Kara | 空 (tidligere 唐) | Tom – havde tidligere betydningen “kinesisk” (skrevet med et andet tegn) |
Karate | 空手 | Tom hånd |
Karate-dô | 空手道 | Den tomme hånds vej |
Kata | 型 | Kata (egt. ‘mønster’, ‘model’) |
Kata-ashi-dachi | 片足立 | Étbensstilling |
Keage | 蹴上げ | Snapspark (underforstået “til siden” – bogst. “opadgående”) |
Keitô | 鶏頭 | Håndens tommelfingerside (bogstaveligt ‘kyllingehoved’) |
Keitô-uchi | 鶏頭打ち | Slag med håndens tommelfingerside (bogst. ‘kyllingehoved’) |
Keitô-uke | 鶏頭受け | Parade med håndens tommelfingerside (bogst. ‘kyllingehoved’) |
Kekomi | 蹴込み | Stopspark (som regel underforstået “til siden”) |
Ken | 拳 | Knytnæve, knyttet hånd |
Keri | 蹴り | Spark |
Kiai | 気合 | kampråb (bogstaveligt “få sjælen ( ånden ) ud”) |
Kiba-dachi | 騎馬立 | Rytterstilling (vægtfordeling 50/50) |
Kihon | 基本 | Basis, grundteknikker |
Kihon ippon kumite | 基本一本 組手 | 1-skridts aftalt kamp (kihon-stil) |
Kime | 決め | Maksimal og fokuseret kraft (fra verbet kimeru, der betyder at ‘beslutte’) |
Kin geri / kinteki-geri | 金的蹴り | Spark i skridtet |
Ki-o-tsuke | 気を付け | Stå ret |
Kiritsu | 起立 | At rejse sig |
Kizami-geri | 刻み蹴り | Spark med forreste ben |
Kizami-zuki | 刻み突き | Stød med forreste hånd (hofterotation fra shomen til hanmi) |
Kokô | 虎々 | Åben hånd (egt. ‘tigermund’) |
Kokutsu-dachi | 後屈立 | Baglæns stilling (vægtfordeling 70/30) |
Kôsa-dachi | 交差立 | Krydsbensstilling |
Kôsa-uke | 交差受け | Krydsblok med begge hænder |
Koshi | 中足 | Fodballe (våben i mae-geri) |
Koshi | 腰 | Hofter |
Kôshin | 後進 | tilbage, baglæns |
Kudan | 九段 | 9. dan |
Kukyû | 九級 | 9. kyû (gulbælte) |
Kumade | 熊手 | “Bjørnehånd”, håndfladen som våben |
Kumite | 組手 | Kamp |
Kyû | 級 | Kyûgrad |
Kyû/ku | 九 | Ni |
Mae | 前 | Forreste |
Mae ashi geri | 前足蹴り | Spark med forreste ben |
Mae kekomi | 前蹴込み | Stopspark fremefter |
Mae tobi-geri | 前飛蹴り | Flyvende dobbelt frontspark |
Mae-ashi | 前足 | Forreste ben |
Mae-empi-uchi | 前猿臂打ち | Albueslag ligefrem |
Mae-geri | 前蹴り | Frontspark |
Makiwara | 巻藁 | Slagpude |
Mawashi | 回し | Cirkel-, cirkulær |
Mawashi-empi-uchi | 廻猿臂打ち | Cirkulært albueslag |
Mawashi-geri | 廻蹴り | Cirkelspark |
Mawashi-zuki | 廻突き | Cirkelstød |
Mawatte | 回って | Vend rundt |
Migi | 右 | Højre |
Mikazuki-geri | 三日月蹴り | “Halvmånespark” |
Mokusô | 黙想 | Meditation |
Morote-uke | 諸手受け | Parade med begge hænder |
Morote-zuki | 諸手突 / 双手突き | Dobbelt stød hvor begge hænder rammer modstanderen samtidigt – armene er parallelle og enten vertikalt eller horisontalt placerede (synonymt med awase-zuki?) |
Moto-dachi | 基立 | Grundstilling |
Musubi-dachi | 結立 / 結び立 | Samlede hæle og fødder 45 grader |
Maai | 間合い | Afstand mellem to kæmpere |
Nagashi uke | 流し受け | Flydeparade (blød parade, hvor angrebet dirigeres forbi målet) |
Naihanchi-dachi | 内歩進立 | Lille/smallere kibadachi – rytterstilling |
Naiwan | 内腕 | Armens inderside (tommelfingersiden) |
Nakadaka ippon ken-zuki | 中指一本拳突き | Slag med langefingerens 2. fingerled |
Nakadaka-ken | 中指一本拳 | Knyttet hånd med midterste kno som våben |
Nanadan | 七段 | 7. dan |
Nanakyû | 七級 | 7. kyû (grønbælte af 1. grad) |
Naote | 直って | Tilbage til start/udgangspunkt (formentlig bøjet form af 直る – blive repareret, fikset) |
Neko-ashi-dachi | 貓足立 | Kattestilling (vægtfordeling 90/10) |
Ni | 二 | To |
Nidan | 二段 | 2. dan |
Nidan-geri | 二段蹴り | Dobbelt spark |
Nihon nukite | 二本貫手 | Spydhånd med to fingre som våben (pegefinger og langfinger) |
Nijû | 二十 | Tyve (2-10) |
Nijûichi | 二十一 | Enogtyve (2-10-1) |
Nijûkun | 二十訓 | “20 regler”, dvs. Gichin Funakoshis retningslinjer for den, der udøver karate |
Nikyû | 二級 | 2. kyû (brunbælte af 2. grad) |
Nukite | 貫手 | Spydhånd (kan være ippon, nihon, shihon alt efter antallet af fingre, der bruges som våben) |
Nukite (-zuki) | 貫手突き | Spydhånd (nukite alene henviser typisk til fingerstik med fire fingre) |
Nukite, ippon | 一本貫手 | Spydhånd med én finger (pegefinger) |
Nukite, nihon | 二本貫手 | Spydhånd med to fingre (pegefinger og langfinger) |
Nukite, shihon | 四本貫手 | Spydhånd med fire fingre (minus tommelfinger) |
Obi | 帯 | Bælte |
Oi-zuki | 追突 / 追い突き | Stød (med seiken), der udføres samtidig med at man tager et skridt fremad (samme hånd, samme ben forrest) |
Osae-uke | 抑え受け | Parade med håndfladen, hvor man presser modstanderens arm nedad |
Osu /oss | 押忍, おす | Hilsen karatefolk imellem |
Otagai ni rei | お互いに礼 | Buk for hinanden |
Otoshi | 落 | Nedad |
Otoshi uke | 落受け | Nedadgående hammerparade (egentlig ‘parade man lader falde’, ‘dropping block’) |
Otoshi-empi-uchi | 落猿臂打ち | Nedadgående albueslag |
Rei | 礼 | Buk |
Ren-geri | 連蹴り | Flere på hinanden følgende spark |
Renoji dachi | レの字立 | 45 graders stilling (egt. stilling som tegnet ‘re’ – kan også kaldes l-stilling, hvor bagerste fod udgør nederste del af l’et) |
Ren-zuki | 連突き | Flere på hinanden følgende stød (skiftevis højre og venstre hånd) |
Rokkyü | 六級 | 6. kyû (grønbælte af 2. grad) |
Roku | 六 | Seks |
Rokudan | 六段 | 6. dan |
Sagi-ashi-dachi | 鷺足立 | “hejrestilling” |
San | 三 | Tre |
Sanbon kumite | 三本 組手 | 3-skridts kamptræning |
Sanchin-dachi | 三戦立 | Timeglasstilling (egt. “tre-kriges stilling”) |
Sandan | 三段 | 3. dan |
Sanjû | 三十 | Tredive (3-10) |
Sankyû | 三級 | 1. kyû (brunbælte af 1. grad) |
Seiken | 正拳 | Knyttet hånd (med de første to knoer som våben) |
Seiken-waza | 正拳技 | Teknikker med knyttet hånd |
Seiryûtô | 青竜刀 | Nederste del af hånden (lillefingersiden) som våben (bogst. ‘sabel’) |
Seiryûtô-uchi | 青竜刀打ち | Slag med nederste del af håndkanten (bogst. ‘sabel’) |
Seiryûtô-uke | 青竜刀受け | Parade med nederste del af håndkanten (bogst. ‘sabelparade’) |
Seiza | 正座 | At sætte sig/sidde/knæle |
Sempai | 先輩 | Instruktør eller assistent, en med højere anciennnitet |
Senpai ni rei | 先輩に礼 | Buk mod senpai |
Sensei | 先生 | Lærer (i Bushikan 5. dan og op) |
Sensei ni rei | 先生に礼 | Buk mod sensei |
Shi/yon | 四 | Fire |
Shiai kumite | 試合組手 | Kamp efter bestemte (konkurrence-)regler |
Shichi/nana | 七 | Syv |
Shihan | 師範 | Øverste lærer |
Shihon nukite | 四本貫手 | Spydhånd med fire fingre som våben (minus tommelfinger) |
Shiko-dachi | 四股立 | Sumostilling |
Shizentai (-dachi) | 自然体立 | Naturlig stilling |
Shobu ippon kumite | 勝負一本 組手 | Konkurrencekamp til ét point |
Shodan | 初段 | 1. dan |
Shômen | 正面 | Centeret i dojoen, det sted der markerer respekten for karate og dens nuværende og tidligere udøvere |
Shômen ni rei | 正面に礼 | Buk for shomen/ligefrem |
Shotei | 掌底 | Håndrod |
Sho-zenkutsu-dachi | 小前屈立 | Kort fronstilling (som han-zenkutsu-dachi, “halv frontstilling”) |
Shutô | 手刀 | Håndkant (bogstaveligt “sværdhånd” |
Shutô-uchi | 手刀打ち | Slag med håndkanten (typisk underforstået, at det er soto, dvs. udefrakommende, hvor håndfladen er opad i kontaktøjeblikket) |
Shutô-uke | 手刀受け | Parade med håndkanten (“sværhånd”) |
Shuwan | 手腕 | Armens underside |
Sôchin-dachi | 壯鎭立 | Sôchin-stilling opkaldt efter kataen “Sôchin” – samme som fudô-dachi – “urokkelig stilling” |
Sokumen-zuki | 側面突き | Stød til siden |
Sokuto | 足刀 | Fodens yderkant (våbenet i kekomi og keage) |
Soto-barai | 外払い | Udvendig fejeparade |
Soto-hachiji-dachi | 外八字立 | Åben naturlig stilling |
Soto-shutô-uchi | 外手刀打ち | Slag med håndkanten, udefrakommende, håndfladen opad i kontaktøjeblikket |
Soto-uke | 外受け | Udvendig parade |
Sukui uke | 掬い受け | Parade hvor modstanderen trækkes nærmere (bogst. ‘skovleparade’ – typisk parade mod spark) |
Tachi (-dachi) | 立 | Stilling |
Tachikata | 立方 | Stilling |
Tai-sabaki | 体捌き | Undvigemanøvre (typisk til siden) |
Tameshi-wari | 試割り | Gennembrydninger |
Tate-empi-uchi | 縦猿臂打ち | Opadgående (egt. ‘lodret’) albueslag |
Tate-shutô uke | 縦手刀受け | Parade med håndkanten – hånden lodret/håndleddet bukket 90 grader |
Tate-zuki | 立て突き | Kort stød med seiken (de to forreste knoer) – hånden er lodret (håndryggen vender udad) i kontaktøjeblikket |
Te | 手 | Hånd |
Teiji-dachi | 丁字立 | Stilling som tegnet “tei” |
Teishô | 掌底 | Håndrod |
Teishô-uchi | 底掌打ち | Slag med håndroden |
Teishô-uke | 底掌受け | Parade med håndroden |
Teishô-zuki | 底掌突き | Stød med håndroden |
Tekubi | 手首 | Vrist, håndled |
Tettsui | 鉄槌 | Hammerhånd (knyttet hånd med det nederste af hånden på lillefingersiden som våben) |
Tettsui-uchi | 鉄槌打ち | Hammerslag (vandringsbane vandret eller lodret) |
Tobi-geri | 飛蹴り | Flyvespark |
Tokui kata | 得意型 | Favoritkata |
Tsuki (-zuki) | 突 / 突き | Stød |
Tsumasaki | 爪先 | Tåspidser |
Tsumasaki mae geri | 爪先前蹴り | Frontspark med tåspidserne |
Tsuru-ashi-dachi | 鶴足立 | “tranestilling” |
Uchi-hachiji-dachi | 内八字立 | “indvendig 8-talsstilling” – fødderne som i heiko-dachi, men herfra drejes de 45 grader indad |
Uchi-mawashi-geri | 内廻蹴り | Indvendigt cirkelspark (samme som gyaku-mawashi-geri) |
Uchi-shutô-uchi | 内手刀打ち | Slag med håndkanten, indefrakommende, håndryggen opad i kontaktøjeblikket |
Uchi-uke | 内受け | Indvendig parade |
Uchi-waza | 打ち技 | Slag |
Ude (-wan) | 腕 | Arm, underarm (udtales ‘wan’ i sammensætninger). Er inddelt i fire zoner: Oversiden af underarmen (haiwan), undersiden (shuwan), tommelfingersiden (naiwan) og lillefingersiden (gaiwan) |
Ude-uke | 腕受け | Underarmsparade |
Uke | 受け | Parade |
Uraken | 裏拳 | Bagsiden af knoerne (hånden knyttet) |
Uraken uchi | 裏拳打ち | Slag med bagsiden af knoerne (vandringsbane vandret eller lodret) |
Ura-zuki | 裏突き | Kort opadgående stød med seiken (de to forreste knoer) – albuen bevarer kontakten med hoften, og håndryggen er nedad |
Ushiro | 後 | Bagud, baglæns |
Ushiro mawashi-geri | 後廻蹴り | Baglæns cirkelspark |
Ushiro-ashi | 後足 | Bagerste ben |
Ushiro-empi-uchi | 後猿臂打ち | Baglæns albueslag |
Ushiro-geri | 後蹴り | Baglæns/bagudrettet spark |
Ushiro-mawashi empi-uchi | 後廻猿臂打ち | Baglæns cirkulært albueslag |
Washide | 鷲手 | Alle fingre samlet som våben (bogst. ‘ørnehånd’) |
Waza | 技 | Teknik |
Yakusoku kumite | 約束組手 | Arrangeret frikamp |
Yama-uke | 山受け | “Bjergparade” |
Yama-zuki | 山突き | Dobbeltstød mod mave og hoved (overkroppen er lænet fremad, nederste arm har vinkel som ura-zuki, øverste er let bøjet – armene holdes vertikalt parallelt med hinanden, og håndryggene vender væk fra hinanden) |
Yame | 止め | Stop |
Yôi | 用意 | Klar! Parat! |
Yoko tobi-geri | 横飛蹴り | Flyvende sidespark |
Yoko-empi-uchi | 横猿臂打ち | Albueslag mod siden |
Yoko-geri | 横蹴り | Spark til siden (kekomi eller keage) |
Yoko-geri keage | 横蹴蹴上げ | Snapspark til siden |
Yoko-geri kekomi | 横蹴蹴込み | Stopspark til siden |
Yondan | 四段 | 4. dan |
Yonjû | 四十 | Fyrre (4-10) |
Yonkyû | 四級 | 4. kyû (violetbælte af 2. grad) |
Yubi | 指 | Finger |
Yubi-waza | 指技 | Fingerteknikker |
Yumi-zuki | 弓突き | Stød hvor hikite trækkes til brystet frem for til siden (som spændte man en bue) |
Zanshin | 残心 | Agtpågivenhed, parathed |
Zazen | 座禅 | Meditation (siddende) |
Zenkutsu-dachi | 前屈立 | Frontstilling (vægtfordeling 60/40) |
Zenshin | 前進 | Fremad |