Træningslejr i Sverige

I weekenden 6.-7. september var Tatjana og Niels på træningslejr i det svenske.

Zendokai i Halmstad lagde gulv til 195 karatekaer fra hele Europa, som hen over weekenden skulle igennem hele seks træningspas.

Træningslejren blev bygget op på den måde, at de tre instruktører skiftedes til at undervise tre hold. 

Årets instruktører var Okuma Koichiro, 7. dan JKA HQ, Kobayashi Kunio, 7. dan JKA HQ samt Miroslav Unic, 7. dan JKA fra Sverige.

Der blev trænet kumite (kampteknikker) og kata (imaginære modstandere) i fem af træningspassene. 

I det sidste træningspas blev der gennemgået kombinationsteknikker fra grundtræningen.

Alt dette var utrolig lærerigt og har helt sikkert givet inspiration til den daglige træning. Det vil helt sikkert også komme Bushikans øvrige medlemmer til gode, idet Niels og Tatjana skiftes til at undervise i traditionel karate om lørdagen.

 

Stor træningssamling i weekenden

Bushikan lagde i den forgangne weekend hus til en stor træningssamling i regi af Danish Karate Confederation (DKC). Søndag den 8. september var der program fra kl. 10-15 med to træningspas afbrudt af en spisepause, hvor kæmperne fik genopbygget energidepoterne og socialiseret på tværs af klubber. 
DKC er et træningsfællesskab i vækst. Senest har Haslev Karate Skole – Isshinryu Karate og Tokushinryu Kobudo sluttet sig til. 
 
Der blev trænet både kumite og kata. Første træningspas i kata fokuserede på Gankaku og Jion – anden del havde fokus på konkurrencekata. 
 
DKC vil være repræsenteret ved de kommende WUKF-europamesterskaber, der afholdes i Polen fra 9-13. oktober.
 

Veloverstået graduering i Bushikan

Søndag den 16. juni blev der holdt graduering i Bushikan.
Først viste minierne, hvad de har trænet på i den forløbne sæson, ikke mindst frikamp og gennembrydninger.
 
Derpå var det de “stores” tur, og det blev til både nye kyu-grader og en flot shodan.
 
Hjertelig tillykke til alle med de flotte præstationer.
 
Flere billeder her
 

Resultater fra Gladsaxe Karate Cup

Bushikan deltog igen i år i Gladsaxe Karate Cup, der blev afholdt i weekenden 25-26. maj 2024. 

Stævnet blev atter et trækplaster med 450 deltagere fra Danmark og Sverige, og Bushikan stillede med fire kæmpere, som alle gjorde det godt. Blandt kæmperne var klubbens regerende WUKF verdensmester, Malene Kirkeby.

Malene tog som ventet guldmedaljen i sin kategori (kvinder 45+), mens Gitte Carlson fik sølv – det vil sige en gentagelse af resultatet fra sidste år. Klubbens Greve-dreng Benjamin Vejlbjerg forbedrede derimod sin sølvmedalje fra sidste år, da han triumferede og forlod stævnet med en guldmedalje om halsen for sin præstation. Endelig deltog den knapt så erfarne kæmper Emma. Hun gjorde en flot figur og modtog en bronzemedalje for sin indsats.

Stort tillykke til alle!

Flere billeder her

Succes ved stævne i Italien

Bushikan har været til Black Belt Cup i Lecco, Italien, der blev afholdt for 7. gang i år i weekenden 9-10. marts. Stævnet er vokset i årenes løb og var denne gang rekordstort med over 700 starter fra 7 forskellige lande: Ukraine, Polen, Schweiz, Georgien, Slovakiet, Danmark og Italien.

I kata er der stilartsinddeling og desuden åbne klasser. Deltagelse i sidstnævnte forudsætter, at man også stiller op i sin egen stilart. 

Bushikan var repræsenteret af Gitte, Michael og Malene, der hver stillede op i både Shotokan og åben klasse, og som opnåede følgende resultater: 

GULD til Malene i kata åben 51+, SØLV i kata Shotokan 36+.
SØLV til Gitte i kata åben 51+.
BRONZE til Michael i både kata åben 51 + og kata Shotokan 36+.

Kenneth sensei var med som coach for DKC (Danish Karate Confederation), dvs. Bushikan, Taifu og Tårnby Karate, der tilsammen stillede med et stort hold. De samlede resultater blev 18 medaljer til DKC:  7 guld, 6 sølv og 5 bronze.  

Flere billeder her.

 

Diplomuddeling

Bushikan har udfærdiget nye gradueringsdiplomer, og ved en lille ceremoni lørdag den 2. marts var der uddeling af diplomer til de af klubbens medlemmer, der har været til graduering for nylig. Der blev også uddelt kalligrafier med dojo-kun – karatens leveregler – til dem, som har været til dangraduering som medlemmer af Bushikan.

Enkelte havde ikke mulighed for at deltage denne dag og vil få deres diplomer snarest.

Stort tillykke til alle!

 

Tak til Felix Ramø

Felix Ramø har valgt at træde ud af bestyrelsen i Tatakau Karate, og lægge mange års karate bag sig.

Der skal lyde et kæmpe stort tak til Felix for at være med til at stifte Tatakau Karate.

Tak for utrætteligt at få gode idéer og ikke mindst udføre dem. Tak for dit engagement i det frivillige arbejde. Tak for at lære fra dig og vise hvad karate er, deltage i 100-vis af træninger, møder og arrangementer. For at kæmpe for lokaler og gode løsninger til klubben.
Og for viljen til at drive karate i Solrød igennem mange mange år, først i Solrød Karate Klub fra 1982 og mange år frem, og så i Tatakau Karate de sidste 12 år.
Det blev også til en masse arbejde og rejser med landsholdet i Dansk Karate Forbund i en årrække.
2 x DM afholdt i Solrød og vores eget Tiger Cup også. Ja det er blevet til en del, mange tak for dit store arbejde

どうもありがとう, Dōmo arigatō!

Udtrædelsen skete på generalforsamlingen i sidste uge, og her fik Felix en ny titel, nemlig æresmedlem i Tatakau Karate – stort tillykke med det, meget velfortjent!

Stor succes i Hørsholm

Bushikan Karate-do deltog med stor succes i den sjette Shobu Ippon Tournament, der blev afholdt i Hørsholm den 24. februar.  ???????
I masterkata for 50+ var der 18 deltagere fra ind- og udland, og mænd og kvinder var slået sammen. 
Bushikan fik fuldt hus med GULD,  SØLV og BRONZE til hhv. Malene, Michael og Gitte.
STORT TILLYKKE??????????
 
Malene og Gitte deltog ligeledes i den yngre kategori 40-49 år, og her gik det lige så fantastisk med GULD til Malene og SØLV til Gitte. ????
 
Michael valgte også at blande sig med de unge mænd fra 40-49 år, og i et stort felt sikrede Michael sig en flot SØLVmedalje. ??????
 
Vi havde også en yngre kæmper med – Benjamin, som kæmpede flot, men desværre tabte i de indledende runder. ??
 
Vores venskabsklub Tårnby klarede sig også fantastisk med 3x GULD til drengene. ??????

Alt i alt en super dag.

Som coach havde vi Kim Madsen og undertegnede som dommer og doktor.
10 gode timer i Hørsholmhallen veloverstået.
 
Stort tillykke til alle kæmpere??????????????
 
Osu Kenneth
Flere billeder her