Gladsaxe Cup 2023

Bushikan stillede med følgende kæmpere i kata: Iman, Benjamin, Kenny, Gitte og Malene samt 3 coach Michael, Kenny og Kenneth.

Malene vandt GULD i kategorien kvinder +45

Gitte vandt SØLV i kategorien kvinder +45

Benjamin vandt SØLV i kategorien drenge 11-12 år

Iman tabte bronzekamp i kategorien piger 9 år.

Kenny klarede sig flot i et felt af unge mænd halvt hans alder og lavede imponerende flotte kata og kom både i 16-35 år og kategorien ”Superkata” videre til 2.runde, men blev slået ud før finalen.

Bushikan ønsker alle tillykke med deres flotte præstationer og siger tak for en lang weekend.

Osu

Resultater fra stævne i Italien

Black Belt Cup i Bergamo Italien, 30. april til 1. maj
Danish Karate Confederation deltog med 7 kæmpere og har høstet 7 guld, 4 sølv og 1 bronze. Bushikan stillede med Gitte Schmidt Carlson, som vandt GULD i Åben klasse og SØLV i Shotokan og Jesper Kofod, som vandt GULD i Åben klasse og SØLV i Shotokan – begge i et stærkt felt af EM- og VM-veteraner.
 
Tillykke til begge!
 
Øvrige 5 kæmpere fra Jesper Kofod’s klub Amager Karate, som Bushikan har et tæt samarbejde med, høstede ALLE medaljer i deres kategorier. Meget flot præstation fra Danish Karate Confederation , Amager Karate og Bushikan.
 
Stort tillykke til alle!
 
Ud over de extraordinære flotte resultater ved dette store internationale stævne, har vi også haft meget fornøjelse af en smuk tur til byen Bellagio ved Como søen og hyggelig middag med 600 g T-bone steak, som begge chefinstruktører fra hhv Amager karate og Bushikan indtog uden at levne???
Osu Kenneth og Gitte.

Bushikan-sortbælter til graduering på akademiet

Den 25. marts blev der afholdt Instruktørtræning og national JKA dan graduering på Honbu dojo karateakademiet i Vermlandsgade, København. Bushikan deltog med Malene, Kenneth, Gitte, Tatjana og Niels. Instruktørtræning bestod af 2,5 times katatræning, hvor Bassai-Sho og Sochin blev gennemgået. Efterfølgende var der 1 times frokostpause, hvor der var mulighed for at tanke op med væske og energi samt socialisere med de 60 andre karate-ka’er, som deltog fra resten af Danmark. Kl- 13 startede dan graduering til 1., 2. og 3. dan. Gradueringen foregik foran et panel på ialt 15 instruktører/dommere fra hele Danmark med Bura Sensei – øverste chefinstruktør i JKA Danmark/ Europa – som hoveddommer.

Der var i alt 23 tilmeldte, og Bushikan stillede med tre. Gitte skulle prøve til 2. dan, mens Tatjana og Niels skulle prøve til 3. dan. De sidste mange måneder er gået med forberedelser i klubben med intens træning af kihon, kata og jiyu-kumite. Alle fra Bushikan gjorde det rigtigt godt, og vi kan med stor glæde berette, at alle tre bestod deres graduering. Bushikan ønsker dem stort tillykke.

Efterfølgende var der møde i 2 timer for alle klubbers instruktørrepræsentanter, og både Kenneth og Tatjana deltog. Næste graduering 1-3.dan finder sted på sommerlejr i uge 28 og slut september til næste instruktørtræning. Graduering til 3.-7.dan vil formentlig blive i Bruxelles i november 2024.

OSU

“Tøse-krads” for kvinder i alderen 12+

“Tøse krads” for kvinder i alderen 12 til xx
Kom og vær med til selvforsvars-arrangement i forbindelse med kvindernes kampdag 2023. Tatakau Karate tilbyder et arrangement hvor der gives fif og øvelser til hvordan man kan agere i en presset situation. Klubbens instruktører gennem mange år står til rådighed
Afslappet med mulighed for at udfordre sig selv med forskellige øvelser i ens eget tempo. Hygge, alvor og sjov i 1 1/2 time med fart på. Kræver ingen kendskabet til nogen form for karate, kampsport eller lignende, samt ingen krav til niveau af kondi. Medbring tasken og de ejendele du færdes med normalt i byen
Tid: lørdag 11/3-23 kl. 9-10:30
Sted: Træningssal 1 i Solrød Idrætscenter
Beklædning: Det du føler dig tilpas i
Tilmelding: Meld dig til i en Messenger-besked, tryk på knappen her i opslaget
Vi ser frem til at se dig
Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.
 
 
 

Fastelavn i Bushikan

I dag har vi holdt fastelavn i Bushikan. 
Der mødte flere udklædte børn op, og de havde taget deres forældre med i byen??‍???‍✈️??‍✈️
Der blev fundet kattedronninger og kattekonger, og efterfølgende var der lidt til halsen og selvfølgelig fastelavnsboller.
Tak til alle deltagere for at gøre det til en dejlig dag.
 
Flere billeder her.