Graduering i Bushikan

Lørdag den 15. december 2018 blev der afholdt graduering i Bushikan. Alle præsterede deres bedste, og klubben kan sige velkommen til seks nye 8. kyû, én ny 4. kyû og to nye 2. dan.

Stort tillykke med de nye grader!

2. dan: Bo Eschricht og Gitte Schmidt Carlson

4. kyû: Gitte Birk

8. kyû: Kristina Jacobsen, Tino Meneth, Stephanie Meneth,
Oliver Jacobsen, Frederik Jacobsen og Benjamin Vejlbjerg

 

 

Flere billeder i Gallerier.

 

 

Flotte resultater ved Kodomo Cup

Bushikans unge piger gjorde det forrygende ved Kodomo Cup i Odense, som blev afholdt 24. november. Bushikan havde seks piger i alderen 13-16 år med.
 
Kresstine Jensen vandt en flot bronzemedalje i piger kadet 15-17 år, mens Sara Poulsen fik en flot 4 plads. Begge piger gjorde det fremragende i en stærk pulje.
 
I klassen piger 13-14 år var der 15 deltagere, og tre Bushikan piger stod på sejrsskamlen. Josefine Rønne Jacobsen vandt guld, Cecillia Jensen vandt sølv og Sofia Jensen vandt bronze.
 
I holdkata viste Bushikan endnu en gang verdensklasse og Cecillia Jensen, Sofia Jensen og Cecilie Rønne Jacobsen vandt guld.
Flere billeder i Gallerier.

Medaljehøst ved stævne i Tyskland

Bushikan deltog denne weekend i WUKF-stævnet GBV Budô-Cup i Bremen, Tyskland, med 5 kæmpere i hhv. holdkata, masterkata, minikadetkata, kadetkata og masterkumite. Et mindre, men hyggeligt stævne. Alle kæmpere, som havde fået medalje ved EM på Malta, modtog ved åbningen af stævnet en flot anerkendelse i form af en glasfigur med indgraveret navn. Meget fin gestus fra værtsnationen.

Resultater: 
Kata kadet, hold bestående af søstrene Sofia Jensen, Cecillia Jensen og Kresstine Jensen vandt GULD. 

I kata kadet mini vandt Cecillia Jensen GULD.
Sofia Jensen vandt SØLV i samme klasse.

Kresstine Jensen vandt GULD i klassen kata kadet.

I kata for master 46+ var mænd og kvinder slået sammen. Michael Hansen vandt GULD .Gitte Schmidt Carlson vandt BRONZE efter omkata i samme klasse.

I sanbon kumite for master 46+ vandt Michael Hansen ligeledes GULD med en sikker 6 – 0 sejr i finalen.

Samlet set en fantastisk præstation af Bushikans kæmpere. Klubben ser vigtigheden ivogså at deltage i mindre stævner, da deltagelsen både giver kæmperne stævneerfaring samt skaber kontakt til andre klubber/lande.

Tillykke til kæmperne og Bushikan Karate-dô!Flere billeder i gallerier.

Suveræne resultater ved EM

I alt 9 kæmpere fra Bushikan – med coaching ved chefinstruktør Kenneth Holtz og varm opbakning fra forældre og venner – deltog ved WUKF-europamesterskaberne, der blev afholdt på Malta fra den 22-26. oktober. Kæmperne gjorde nærmest rent bord i de klasser, de stillede op i, og hjembragte i alt 5 guldmedaljer, 4 sølvmedaljer og 1 bronzemedalje.

Sofia Jensen, CecilliaJensen og Cecilie Rønne lagde for ved at vinde guld i holdkata for minikadet (13-14 år).

Malene Kirkeby vandt herefter guld i kata (alle stilarter) for masterkvinder 46-50 år, mens Gitte Schmidt Carlson vandt sølv i samme klasse. 

Michael Hansen opnåede sølv i kata (alle stilarter) for masterherrer 46-50 år og stillede også op i kumite, hvor det desværre ikke blev til en placering denne gang. 

Josefine Rønne vandt guld i kata (Shotokan) i minikadetklassen (13-14 år), der bl.a. talte den regerende rumænske verdensmester. I samme gruppe vandt Cecillia Jensen sølv og Sofia Jensen bronze efter omkamp. Bushikan-piger besatte dermed både 1., 2. og 3. pladsen.

I kata (Shotokan) for kadetter (15-17 år), hvor der også var mange dygtige modstandere, vandt Kresstine Jensen en flot og velfortjent sølvmedalje.

Kenny Bruun Rasmussen, der som den eneste fra klubben stillede op i seniorklassen, opnåede desværre ingen placering. 

Onsdag efter hjemkomsten blev resultaterne fejret på behørig vis med en lille skål, flødeboller og ikke mindst evaluering af træningsforløbet op til og resultaterne fra EM samt planlægning af den kommende tids træning og stævnedeltagelse.

 

I første omgang gælder det klubbens unge kæmpere, som den 24. november tager til Odense for at deltage i UKDK Kodomo Cup. De store mål i 2019 bliver først og fremmest WUKF-verdensmesterskaberne i Slovakiet i juni og herefter europamesterskaberne, som i 2019 for første gang afholdes i Danmark, nærmere bestemt i Odense.


Her et billede fra EM-fejring og -evaluering onsdag den 31. oktober i Bushikan. Se billeder fra EM i Gallerier.

 

Gæster i Bushikan

Lørdag den 22. september havde Bushikan besøg af kæmpere fra Copenhagen Budo Academy (CBA) og Hillerød Karate Do-Kai. Kenneth sensei, som også er landsholdstræner for UKDK’s traditionelle del UTK, havde inviteret UTK-klubberne til fællestræning i forbindelse med konkurrenceholdets sædvanlige lørdagstræning.

Opvarmningen, som Malene sensei stod for, var præget af styrkeøvelser, som kombinerede generel kropskontrol og -forståelse, balanceaspekter og mentalt fokus. Alt sammen relevant for den efterfølgende katatræning.

Kenneth sensei underviste i centrale fokuspunkter og traditionelle dyder, nemlig hastighed i vendinger, sikre stop uden efterbevægelser, korrekt rytme i kata uden kunstige pauser, konstant fokus på den imaginære modstander og korrekt timing i langsomme bevægelser.

Træningens anden halvdel bestod af parvis træning af favoritkata ud fra de gennemgåede fokuspunkter, mens Michael sensei og Kenneth sensei gav individuel feedback undervejs.

 

 

3 medaljer til Bushikan i Tjekkiet

5 kæmpere fra Bushikan deltog 15. september 2018 i stort internationalt stævne i Prag, nemlig i “International Open Championship of Czech Republic”, der i år blev afholdt for 9. gang.

Michael Hansen, fast instruktør, garvet elitekæmper og en af stifterne af Bushikan Karate-dô, vandt guld i kata og bronze i kumite (shobu sanbon) (+ 46 år). Michael hører til de få, som ikke alene stiller op i både kata og kumite, men som også formår at gøre sig gældende i begge discipliner.

Gitte Schmidt Carlson, som har startet sin stævnekarriere for få år siden, men som allerede optræder på den internationale scene på både EM- og VM-niveau, kom i dag helt til tops, idet hun vandt guld i kata for kvinder +46 år.

Bushikans unge håb endte trods flotte præstationer lige uden for medaljerækkerne. Kresstine Jensen blev nummer 4 efter omkamp, og Cecillia Jensen og Sofia Jensen røg ud lige inden finaleplads i en gruppe, der bestod af 6 finalister fra Prag.

Bushikan var desuden repræsenteret af Christian Strarup, der fungerede som dommer ved stævnet.

Stort tillykke!

Graduering i Bushikan

Bushikan Karate-dô afholdt 21/6 sin første graduering.

Bestået til 3. kyu:
Anja Bundgaard

Bestået til 5. kyu:
Jonas Hansen 
Gitte Birk
Mads Bo Sørensen  

Klubben ønsker tillykke med de nye grader!

 

Fantastiske resultater ved VM

Bushikan var med otte kæmpere, Kenneth sensei og Michael sensei som coaches samt Christian Strarup som dommer repræsenteret ved de officielle verdensmesterskaber under World Union of Karate-Do Federations (WUKF), der denne gang blev afholdt i Dundee, Skotland.

Dette års VM var rekordstort med deltagelse af næsten 2.300 deltagere fra 40 lande samt flere end 100 dommere og 230 registrerede coaches.

Ud af de 38 kæmpere fra det danske UKDK-landshold deltog følgende fra Bushikan: Cecilie Rønne, Cecillia Jensen, Gitte Schmidt Carlson, Josefine Rønne, Kresstine Jensen, Malene Kirkeby, Michael Hansen og Sofia Jensen. Alle mødte kvalificeret modstand i store puljer, og det blev til følgende placeringer:

GULD i holdkata (alle stilarter), minikadet 13-14 år: Cecilie Rønne, Cecillia Jensen og Sofia Jensen

GULD i individuel kata (alle stilarter), master 46-50 år: Malene Kirkeby

BRONZE i individuel kata (alle stilarter), master 46-50 år: Michael Hansen

BRONZE i rotationskumite, master 36+: Michael Hansen (sammen med Claes Christensen og Jakob Christoffersen)

Kresstine blev nummer 7 i Shotokan kadet kata female og kom i top 16 i den åbne kadetklasse. Gitte kom i finalen og blev nummer 6 i kata for masterkvinder (46-50 år). I minikadetklassen, der bestod af 49 dygtige kæmpere, blev Josefine nummer 5, og Sofia, Cecillia og Cecilie kom i top 16. Meget, meget flot præstation af alle.

Klubben ønsker tillykke med de flotte resultater!

SMac_WUKF_Karate_Championships_Dundee

Flere billeder i Gallerier

 

Medaljer til Bushikan ved Polish Open

Bushikan Karate-dô deltog i weekenden 11-13. maj i sin første internationale turnering – og med stor succes. Tre kæmpere (Josefine Rønne, Kenny Rasmussen og Sara Poulsen), dommer Christian Strarup og formand for klubben Jesper Nygaard var sammen med en mindre supportgruppe taget til Stettin i Polen til Polish Open 2018.

Stævnet, der blev afholdt for tredje gang, arrangeres af klubbens navnebror og venskabsklub Bushikan Karate Association Poland.

De danske kæmpere opnåede fornemme resultater:

Josefine Rønne – GULD i kata for piger 13-14 år
Sara Poulsen – GULD i kata for piger 15-17 år
Kenny Rasmussen – BRONZE i kata for herrer senior (21-35 år)

Stort tillykke!

Flere billeder i Gallerier.