



Gladsaxe Karate Cup blev afholdt i weekenden 24-25. maj. Det var 18. gang, stævnet blev afholdt, og det var med rekordstor deltagelse.
Lørdag havde Budokan Malene, Gitte og Susanne med i samme katagruppe (kvinder 45+). Her blev det guld til Malene og sølv til Gitte. Susanne tabte desværre sin første kamp og gik ikke videre.
I drengekatagruppen havde vi Benjamin på gulvet, og han gjorde det rigtig godt. Det var en stor gruppe med mange rigtig dygtige kæmpere, og Benjamin tabte første runde.
Søndag var Arib, der havde vundet guld ved Kodomo Cup i Odense dagen inden, med i en stor drengegruppe, hvor han måtte ud i 4 runder og til sidst i finalen som han desværre tabte knebent til en dygtig kæmper fra Saiko. Sølv til Arib – stort tillykke!




Stort tillykke til Hjalte Bergø og Gitte Carlson, der den 8. marts gennemførte ”kata 1”-instruktørkursus sammen med deltagere fra mange andre klubber under Dansk Karate Forbund.


Stor deltagelse og ditto engagement ved det første fastelavnsarrangement i Budokan Karate Solrøds historie, der blev afholdt den 4. marts.
Tre fastelavnstønder blev slået ned i løbet af halvanden times tid af små, større, store festligt udklædte deltagere, og der var slik og fastelavnsboller til alle.
Stort tillykke til årets kattekonge og kattedronning – og til de sjovest udklædte!



Budokan Karate Solrød deltog den 1. marts 2025 i Shobu Ippon Tournament i Hørsholm, der blev afholdt for 7. år i træk.
Arib Sheikh, der startede sin karatekarriere i august 2024 i Bushikan, gjorde det fantastisk godt. I en stor pulje med 50 kæmpere fejede han al modstand til side og stod til sidst med en flot og velfortjent guldmedalje. Det var i kategorien kata 8-11 år, 10-4. kyu – og for både piger og drenge. Arib blev 7. kyu ved gradueringen i december 2024 og er 9 år gammel. Kæmpe tillykke, Arib!
Gitte Carlson deltog i kata for masterkvinder og vandt guld i gruppen for 55+ og bronze i gruppen for 45-54 år.
Malene Kirkeby snuppede guldet i kata i både 45-54 år og 35-44 år.
Emma, der var med i samme kategori som Arib, røg desværre ud i første runde.
Niels Olsen, der deltog i kumite 45-54 år, og som for øvrigt var til sit første stævne siden 2019, tabte sin første kamp, men kom hjem med nyttige erfaringer.
Michael Hansen var coach for kæmperne, og både Kenneth Holtz og Kim Lundberg var at finde i dommerstaben.
Og så var det i øvrigt første stævne, som Budokan Karate Solrød deltog i efter fusionen mellem Bushikan og Tatakau i januar 2025. Det nye klubmærke nåede lige akkurat frem, så det kunne pryde deltagernes gier.
Flere billeder i 2025-galleriet.


Den 13. februar blev der afholdt graduering til 9. kyu i Budokan.
De nuværende orangebælter (8.kyu) skulle vise deres kata igen.
Stort tillykke til alle!
BANZAI!


Budokan Karate Solrød er under stiftelse som en fusion af Greve-klubben Bushikan Karate-dô og Solrød-klubben Tatakau. De to klubber har i flere år haft et nært samarbejde og forener nu de gode kræfter, så den nye klub bliver styrket blandt andet i forhold til instruktørkræfter, medlemstal og træningsfaciliteter.

Budokan Karate Solrød er medlem af følgende nationale organisationer: Danish Karate Confederation (DKC), Dansk Karateforbund (DKarF) og JKA Danmark. Budokan Karate Solrød er derudover medlem af verdensforbundene World Union of Karate-do Federations (WUKF) og World Karate Federation (WKF).

Samlet giver dette medlemmerne adgang til masser af turneringer og træningssamlinger.
Den nye klub træner i Solrød Idrætscenter, og der var super fremmøde og gejst ved sæsonstart i januar 2025. Flere billeder her.




I går havde vi graduering, så der blev gået til stålet og makronerne. Godt kæmpet og kæmpe tillykke med de nye grader og bælter!


